Mine ønsker til egen begravelse
Testamente
Arvereglerne er ganske indviklede og det er ikke ualmindeligt, at de efterladte stilles over for en fordeling af arven, som kan findes urimelig. Se www.danmark.dk.
Det er derfor et godt råd at bringe sit testamente i orden og også med mellemrum at tage det op til overvejelse, fordi arveforholdene kan ændres som tiden går. Det er især vigtigt,
- hvis et særeje kan være aktuelt eller et etableret særeje måske ikke er aktuelt mere,
- når der er tale om særbørn, eller både særbørn og fællesbørn
- når man er samboende uden at være gift
I de fleste tilfælde vil det være fornuftigt at kontakte en advokat.
Mine ønsker til min begravelse
"Mine ønsker til egen begravelse" er ikke et juridisk bindende dokument, og man kan derfor uden at overtræde love og regler fravige afdødes ønsker. Det er et spørgsmål om følelser, etik og rent praktiske hensyn.
Uenighed med de nærmeste pårørende om ønskerne til begravelsen undgås, hvis de pårørende tages med på råd. Et vigtigt spørgsmål er hvor detaljeret ønskerne skal fastlægges.
Download dokument
Du kan downloade et dokument i Word-format til udfyldelse og udskrivning. Til forskel fra lignende blanketter til nedfældelse af ønsker til begravelsen kan du slette de for dig irrelevante felter og føje andre til. Gem filen ved højreklik på "downloade" vælg "Gem destination som.../Save Target As...."
Det anbefales at du forinden har været inde i "DEMO", hvor du kan få den fornødne vejledning.