Terminologi
Begravelse
Terminologien er lidt forvirrende.
Den almindeligste anvendelse af ordene er: Bisættelse er udtryk for ceremonien omkring kisten, uanset om kisten umiddelbart efter begraves på en kirkegård (jordfæstelse eller kistebegravelse), eller kisten køres til et krematorium for at blive brændt (ligbrænding, kremering, kremation).
Efter en ligbrænding finder der også en begravelse sted (urnebegravelse, også kaldet urnenedsættelse), altid på et senere tidspunkt og oftest kun med få pårørende.
Hvordan anvendes ordene i praksis?
Ved ligbrænding annonceres højtideligheden med "Bisættelsen finder sted fra…" og ved kistebegravelse med "Begravelsen finder sted fra…".
Ofte siger man "Jeg skal til begravelse" som en fællesbetegnelse. Det er i virkeligheden ganske logisk, fordi der altid finder en begravelse sted.
Begravelsesmyndigheden
- er sognepræsten (den kirkebogsførende) i afdødes bopælssogn.
I hver kommune er der et eller flere sogne, som hver har en begravelsesmyndighed.
Dødsfald skal på en særlig blanket anmeldes til begravelsesmyndigheden, som skal godkende, om der skal finde begravelse eller ligbrænding sted, og om en præst skal deltage. I praksis retter præsten sig efter de pårørendes ønsker og træffer kun afgørelsen, hvis der er uenighed mellem de pårørende. Uenighed mellem præsten og de pårørende kan ankes til skifteretten, der i så fald har den endelige afgørelse.
Begravelsesmyndigheden fordeler anmeldelsen til folkeregistret, sygesikrings- og pensionskontoret, begravelsesvæsnet og skifteretten.
Kommunerne registrerer alle oplysninger om borgerne, undtagen fødslen og dødsfaldet, som traditionelt stadig skal føres i kirkebogen. Der er kræfter i gang for, at kommunerne også overtager denne registrering.
Bisættelse
er udtryk for den handling/højtidelighed/ceremoni, der finder sted omkring kisten, uanset om der er tale om en kirkelig handling med præst eller en borgerlig handling i en kapelsal eller i et andet lokale.
Embedslægen
I hvert amt er der en embedslægeinstitution, der rådgiver myndighederne i lægefaglige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold. Til institutionens opgaver hører bl.a. at forestå de af politiet ønskede ligsyn og restlægelige obduktioner.
Fredningstid
Den tid, der mindst skal gå før der på ny må begraves på samme plads. Det er ikke ualmindeligt, at der er flere begravelsespladser på et gravsted. Fredningstiden for en kiste er 20 år og for en urne 10 år, med mindre der er tale om langsomt forgængelige materialer. Der er ikke ensartede regler på kirkegårdene.
Gravfred
Den ukrænkelighed, der tilkommer de dødes grave. Upassende opførsel på kirkegårde og beskadigelse af gravsteder og kirkegårdsanlæg er strafbart.
Følelsesmæssigt er der mange der mener, at gravfreden begynder, når låget er skruet på kisten.
Jordfæstelse
er et ældre udtryk for at legemet stedes til hvile i jorden, og bruges derfor kun i forbindelse med kistebegravelse.
Kirkegårdskontor
Almindeligt brugt om det kommunale kontor, der administrerer de kommunalt ejede kirkegårde.
Kirkekontor
Almindeligt brugt om det kontor, der administrerer de kirkelige handlinger, og som er underlagt kirkeministeriet. Hvor kirken ejer kirkegården, administreres kirkegården af kirkekontoret.
Kistebegravelse
Bruges som udtryk for det modsatte af ligbrænding: at kisten skal begraves.
Kremation, kremering
Ligbrænding, engelsk: cremation, fransk: crémation, tysk: Feuerbestattung.
Urnebegravelse, urnenedsættelse
Bruges som udtryk for den handling det er at komme urnen i jorden.
